Magnolia Small - Elegant og kompakt roset med fine detaljer
Den perfekte lillebror i Magnolia-serien. Magnolia Small er seriens mindste model, men den bærer de karakteristiske træk med stor elegance. Rosetten er bygge op på en knivplissseret 38 mm krans, som giver en stabil og flot bund. Den er dekoreret med 5 klassiske dobbelt-loops, der tilføjer volumen uden at dominerer det kompakte udtryk. I midten finder man en fin krans i 25 mm wienerplissering, som er udført med vores særlige skjulte lukning, hvilket giver et rent og uforstyrret fokus på logoet. Med tre haler på 30 cm er modellem ideel til mindre klasser. fødselsdage eller som en luksuriøs deltagerroset, der stadig emmer af kvalitet, som Magnolia-serien er kendt for.
Design selv eller lad os sammensætte din roset
Det viste produktbillede er tænkt som inspiration og viser blot én af mange kombinationsmuligheder. Du kan frit vælge farver på denne model, så det passer præcis til dit behov - uanset om det er som deltager- eller vinderoset, til en fødselsdag eller en anden festlig begivenhed.
Ønsker du et specifikt farvetema, men er i tvivl om sammensætningen?
Mange af vores kunder oplyser blot deres ønskede farvetema og giver os derefter frie hænder til at skabe det flotteste resultat. Vi har stor erfaring med at kombinere nuancer, så rosetten får det helt rigtige udtryk. Du kan se alle vores båndfarver under menupunktet "Farver" eller kontakte os for rådgivning.
Bestilling
Via mail: charmor-rosetter@hotmail.com